23948sdkhjf

Eurotunnel fik Seafrance-færger

DFDS fik ikke de to skræddersyede færger til Dover – Calais. Men de tidligere Seafrance-færger kan alligevel være på vej tilbage på Kanalen.
Den franske Handelsret i Paris afgjorde i dag, at det bliver Eurotunnel, som overtager Seafrances’ flåde på to ro/pax- og en kombineret ro/ro- og jernbane-færge.
I franske medier peges bl.a. på, at Eurotunnel i tilbuddet på 65 mio. EUR for de tre færger en bloc, også har tilkendegivet at ville videreføre operationen af skibene på Den Engelske Kanal og dermed genskabe op imod 560 jobs. I det setup er bl.a. en af de tidligere Seafrance-ansattes fagforeninger, SCOP, involveret.

Afgørelsen i dag betyder dermed, at DFDS' tilbud på 30 mio. EUR for den syv år gamle ro/pax-færge Seafrance Berlioz samt 25 mio. EUR for den fire år ældre søsterfærge Seafrance Rodin, som blev givet sammen med den franske partner Louis Dreyfus Armateurs, blev underkendt.  Seafrance Rodin og  Seafrance Berlioz passede ellers perfekt til DFDS' og LD Lines' nye rute mellem Dover og Calais, hvortil begge færger i sin tid blev bygget for Seafrance. Nu ser det til gengæld ud til, at Eurotunnel/SCOP agter at genindsætte de to færger i direkte konkurrence med DFDS og rutens anden operatør P&O Ferries.

Læs også:
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078