23948sdkhjf

Maersk sælger milliard-skib

Statoil køber Maersk’s 6 milliarder kroner dyre FPSO’er.
Maersk FPSO har solgt FPSO’en (floating production, storage and offloading) Maersk Peregrino til det norsk/kinesiske konsortium Statoil/Sinochem, der er partnere på Peregrino-feltet på brasiliansk sokkel.
”Som en del af vores strategi arbejder vi konstant på at optimere vores forretning. Dette inkluderer også frasalg, hvis timing og konditioner er de helt rigtige. Maersk Peregrino er en meget velfungerende enhed, men salget til Staoil og Sinochem repræsenterer netop den rette timing og den rette køber,” siger Stig Hoffmeyer, CEO i Maersk FPSO.

Maersk FPSO investerede en mia. USD i bygningen af Maersk Peregrino. Skibet blev oprindeligt bygget som VLCC’en (very large crude carrier) Maersk Nova i 2008, men gennemgik en milliardombygning til FPSO i Singapore i 2010. Et projekt, som indbefattede 16 mio. mandetimer.

Maersk Peregrino opererer aktuelt på Compos Basin 85 km ud for Rio de Janeiro. Her vil Maersk FPSO fortsætte med at opererer skibet igennem en seks måneders periode, hvor overtagelsen sker løbende for ikke at kompromittere sikkerheden om bord. Når Statoil har overtaget skibet fuldt ud, vil operationen blive placeret hos selskabet BW Offshore.

Parterne har aftalt ikke at offentliggøre salgsprisen.
 
Læs også:
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078