23948sdkhjf

Havnen tilbage til aalborgenserne

Aalborg åbner havnen til byfest på søndag.
Kraner, dykkere, fryserum og lastskibe. De er alle på havnen på en helt almindelig hverdag, men på søndag gør de klar til at underholde alle nysgerrige gæster i Aalborg.
 
Dykkerne laver opvisning under vand, og vindmøllerne inviterer dig inden for i deres store vinger. Kranerne tager dig med op til et fuglekik over hele havnen og fryselagrene giver dig et kuldechok, hvis du er frisk. Der kommer til at være fuld gang i festlighederne på Grøndlandskajen i Aalborg havn på søndag.
 
Aalborg industrihavn er ikke længere en del af bylivet, efter at den er flyttet ud på Grønlandskajen. Det vil man gerne gøre noget ved, og derfor inviteres alle byens borgere ud til en sjov dag med havnens virksomheder. Det fortæller Ole Brøndum, der er salg- og marketingschef for Aalborg Havn.
 
”Med den nye havn har byen vendt ryggen til fjorden, men nu vender vi ansigtet tilbage mod vores fjord og vores havn,” siger han til Søfart. 
Og byen indtager igen havnen for eksempel ved at havnens mange virksomheder stiller op og åbner armere for byen. Der vil være bus og båd, der går inde fra byen og ud til Grønlandskajen hvor arrangementet løber af stablen.
 
Nørresundby Dykkerklub giver opvisning i bassinet med undervands-videoptagelser, og de besøgende får også mulighed for en sejltur med dykkernes gummibåd. I Agri Norcolds fryselager med minus 25 grader bliver der rundvisning og mulighed for at se sorteringanlægget i arbejde. Siemens Wind Power udstiller en af de helt store vindmøllevinger side om side med en besøgsmodel, der giver gæsterne mulighed for at opleve den indvendige side af de store vinger. Og så er der åben skib på Royal Arctic Lines ældste skib, Arina Arctica.

I år er oplevelserne på havnen en naturlig afslutning på den første Aalborg Regatta, der afvikles på den ny havnefront fra fredag den 15. juni til søndag den 17. juni.
 
Forhåbningen er, at pinseregattaen, der afholdes for førstegang i år skal blive en ny tradition i Aalborg. Det bliver dog ikke et lige så stort arrangement på industrihavnen i de kommende år, men det er stadig Aalborg Havn der er med til at planlægge festlighederne, fortæller Ole Brøndum. 
Søndag den 17. juni fra kl. 11 til kl. 16 åbner Aalborg havn i Aalborg.

Læs også:

 

 

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.125