Sæson for issejladser sat i gang
Sæsonen for arktiske skibs-passager er ved at blive skudt i gang for alvor, og den tegner til at sætte ny rekord i antallet af skibe, der agter sig via Nordøst-passagen op over Rusland.
Allerede i 2011 steg antallet af passager markant – i hvert fald procentvis – idet 34 skibe gjorde turen mod kun fire i 2010, hvor fire skibe gik ovenom og hjem – eller ud om man vil.
I år regne de russiske sø-fartsmyndigheder med, at antallet af skibe vil stige markant og at der vil blive transporteret næsten dob-belt så meget gods, som i 2011, hvor der blev sendt ca. 800.000 tons vis Nord-østpassagen.
De første skibe er parat til at sejle under assistance af isbrydere, og det bliver i første ombæring mindre skibe, mens de større enhe-der først følger efter til juli, når isen er trukket endnu mere tilbage. Russerne forventer i øvrigt, at ruten i år vil blive frekventeret for første gang af en LNG-tanker i skikkelse af norske Knutsen OAS’ Ribera del Duero Knutsen, der er booket for en tur fra det norske Snøvitt-LNG-anlæg til Japan. Men den er så også den eneste isklassede LNG-tankmer i verden.