23948sdkhjf

Stor ros til Søfartsstyrelsens LNG-arbejde

Ved afslutningskonferencen høstede Søfartsstyrelsen stor ros og anderkendelse for arbejdet med at kortlægge og komme med anbefalinger for udvikling af LNG infrastruktur i Nord Europa
Mens det meste af Danmark havde fuld fokus på det kinesiske statsbesøg, var der i torsdag afslutningskonference og diskussion af Søfartsstyrelsens nye rapport ”The North European LNG Infrastructure Project”.
 
De mere end 100 deltagere i konferencen havde haft mere end ualmindeligt svært ved at arrangere fly og hotel, lød det i indledningen fra Søfartsstyrelsens direktør Andreas Nordseth. Det havde dog ikke lagt en dæmper på interessen for at deltage i arrangementet og deltagerne repræsenterede et bredt spekter af interessenter i shipping branchen, alle med en fælles nysgerrighed for mulighederne for udviklingen af LNG som et alternativt marine drivmiddel.
 
Myndigheder, erhvervslivet og et væld af havneoperatører lyttede til indlæg fra Europakommissionen, Søfartsstyrelsen, brancheorganisationer og et af verdens største energiselskaber.
 
Alle indlæg bar præg af en stor optimisme for udviklingen af LNG som drivmiddel, men flere pegede på at en hel del mere arbejde fra entreprenante pionerer indenfor feltet er nødvendigt for at udvikling virkelig vil tage fart.
 
Mogens Schrøder Bech fra Søfartsstyrelsen og tovholderen på udarbejdelsen af selve rapporten modtog stor anerkendelse for det krævende arbejde rapporten har været og for et fint resultat. Forhåbningen er at disse analyser og anbefalinger vil føre til egentlige forretningsplaner og nødvendige politiske tiltag.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078