Pirat dræbt i indbyrdes pengestrid
En pirat fra gruppen der blandt andet holder de to danskere fra Leopard som gidsler, skød en anden pirat grundet uenighed om løsesums-penge
To pirater fra Faxti-gruppen, der blandt andet holder de to danskere og fire filippinere fra Leopard som gidsler, kom så voldsomt op at skændes om løsesums-penge i søndags i havnebyen Hobyo, at det resulterede i et dødsfald og to sårede, skriver Somalia Report.
De to pirater kom op at skændes om løsesums-pengene fra skibet Samho Dream, der sidste år blev frigivet for 9,5 millioner dollars.
De to pirater kom op at skændes om løsesums-pengene fra skibet Samho Dream, der sidste år blev frigivet for 9,5 millioner dollars.
Den ene pirat havde lånt den anden nogle af pengene, og ville nu have dem tilbage. Da dette blev nægtet, blev han skudt, hvilket resulterede i yderligere ildkamp mellem piraterne, fortæller en lokal pirat til Somalia Report.
Faxti-gruppens medlemmer har i forvejen et anstrengt forhold til hinanden, og der har tidligere været indbyrdes kampe i gruppen, blandt andet i april i år, hvor gruppens medlemmer var uenige om løsesummens størrelse for Leopard-gidslerne.