Ny pirat-rapport: Gidsler holdes fanget i længere tid
En ny rapport fra Oceans Beyond Piracy viser blandt andet, at gidsler i 2011 blev holdt fanget i over 50 procent længere tid end året før
Den opdaterede rapport for de menneskelige omkostninger af somalisk pirateri er blevet udsendt af Oceans Beyond Piracy. Det er en fortsættelse af rapporten for 2010, der blev udgivet i juni sidste år, og viser blandt andet, at gidslerne bliver holdt fanget i længere tid end tidligere.
”I 2011 blev mindst 3863 søfolk beskudt af somaliske pirater der var bevæbnede med rifler og granatkastere. Mens antallet af gidsler er faldet i det forgangne år, er volden som søfolkene står overfor fortsat høj og angreb bliver udført med en beslutsom brutalitet,” fortalte Kaija Hurlburt, der er Project Manager ved Oceans Beyond Piracy.

Af de 3863 oplevede 968 søfolk at piraterne bordede deres skibe, mens 413 af disse blev reddet fra sikrede rum om bord af flådestyrker efter at have ventet, mens piraterne forsøgte at bryde ind til dem.
Mindst 1206 gidsler blev holdt fanget af somaliske pirater i 2011, herunder 555 søfolk der blev angrebet og taget som gidsler i 2011, mens 645 gidsler blev fanget i 2010 og fortsat var i piraternes varetægt igennem 2011. Herudover var der seks turister/hjælpearbejdere, som blev kidnappet på land.
Den gennemsnitlige tid hvor gidslerne bliver holdt fanget er også steget med omkring 50 procent, ifølge rapporten, med en gennemsnitlig tid på over otte måneder. 35 gidsler døde i 2011. Otte dræbt af pirater under indledende angreb eller efter at være blevet taget til fange, otte fra sygdom eller underernæring mens de blev holdt fanget, mens 19 døde mens de blev brugt som menneskelige skjold under redningsforsøg.
Rapporten viser desuden, at alle de tilfangetagne besætninger blev behandlet i strid med grundlæggende menneskerettigheder samt psykisk vold.