Dansk hjælp til den kenyanske kystbevogtning
Danmark har doneret udstyr til Kenyas kystbevogtning, så de selv kan kæmpe mod pirateri ud for Afrikas østkyst
Danmark har netop doneret udstyr til Kenyas kystbevogtning, oplyser Søværnets Operative Kommando. Det er et led i kapacitetsopbygningen, der skal ved med til at sikre landene ud for Afrikas østkyst selv kan varetage kystbevogtningen i kampen mod pirateri.
Der er både udstyr, værktøj og andet grej på den kenyanske kystbevogtnings ønskeliste, så glæden var stor, da orlogskaptajn John Ærø Hansen fra SOK på Danmarks vegne overrakte to containere indrettet som værksteder til Kenyas kystbevogtning.

Danmark har i forvejen doneret specialværktøj og reservedele samt et fire ugers kursus i Spanien for femten af den kenyanske kystbevogtnings teknikere, hvor de blev undervist i vedligeholdt og reparation af skibsmotorer.
”Kenya har flådeskibe, der under de rette betingelser vil kunne operere på havet i længere tid ad gangen. Men kenyanerne mangler reservedele til løbende vedligehold af skibene. Hvis for eksempel en skibsmotor ikke med jævne mellemrum får skiftet oliefilter, ender det med, at skibet en dag ikke kan sejle,” udtaler John Ærø Hansen.