23948sdkhjf

Danmarks Rederiforening glad for politisk aftale

Aftalen mellem regeringen, Venstre og Konservative kan stimulere væksten i Danmark, tror Danmarks Rederiforening
Den nye aftale mellem regeringen, Venstre og Konservative kan være et skridt på vejen mod at stimulere væksten i Danmark, skriver Danmarks Rederiforening i dag i en pressemeddelelse.


Her fremgår det, at især det at få sænket skattebyrden på arbejdskraft og samtidig holde de offentlige udgifter under kontrol, er to væsentlige elementer, hvis den danske økonomi skal tilbage på vækstsporet, ifølge Danmarks Rederiforening.
 
”Danske rederier konkurrerer i et af verdens mest globaliserede markeder mod rederier fra hele verden. For at kunne fastholde positionen som Danmarks største eksporterhverv og fortsat skabe værdi i Danmark, er det vigtigt at kunne tiltrække og fastholde de bedste medarbejdere fra hele verden. Det danske niveau for personbeskatning er en udfordring, og det er derfor glædeligt, at der med skattereformen er blevet taget et skridt i den rigtige retning. Den højere topskattegrænse og øgede beskæftigelsesfradrag letter skattebyrden på danske lønninger, og der er fundet en rimeligt balanceret finansiering,” siger adm. direktør i Danmarks Rederiforening, Peter Bjerregaard, der også understreger det vigtige og glædelige i, at skatteaftalen er et resultat af et bredt politisk forlig.
 
”Den politiske bredde i skatteaftalen betyder stabilitet om rammerne for danske virksomheder, hvilket jo især på skatteområdet er en afgørende forudsætning for et sundt erhvervsklima.”
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.062