Maersk Oil mangler medarbejdere
Maersk Oil mangler 300 medarbejdere til den danske olieproduktion - og det er akut
Maersk Oil i Esbjerg mangler akut 300 medarbejdere til den danske olieproduktion, skriver Børsen i dag.
De mange medarbejdere skal findes henover de næste 18 måneder for at holde den danske olieproduktion i gang, fra de enorme DUC-ejede felter i Nordsøen.
De mange medarbejdere skal findes henover de næste 18 måneder for at holde den danske olieproduktion i gang, fra de enorme DUC-ejede felter i Nordsøen.
Maersk Oils problem er, at de selv fylder 85 procent af den danske olieindustri og det derfor er svært at finde nye medarbejdere fra andre steder, skriver Børsen. Og det er dyrt at se ud over landegrænserne, da de både er dyrere i drift, og flytter når de skal betale fuld dansk skat, siger Maersk Oils HR-chef, Pierre Berkmann til Børsen.
Maersk Oil mangler maskinmestre, ingeniører, smede og elektrikere. Den tekniske baggrund er vigtigere end olie-ekspertisen.