Nyt Esbjerg-rederi tilbyder nyt koncept
World Marine Offshore vil spare bygherre for omkostninger ved at tilbyde nyt servicekoncept. Nye kontrakter med havmølleindustrien tæt på indgåelse.
”Vi er sat i verden for at være innovative og et skridt foran. Bl.a. bliver vores skibe i stand at ligge tre til fem dage i træk ude ved møllerne. Noget som der helt sikkert kommer en efterspørgsel på i fremtiden i takt med, at havmølleparkerne kommer til at ligge endnu længere væk fra land end de gør i dag. Og som samtidigt betyder, at bygherren kan spare udgifterne til et stort indkvarteringsfartøj,” forklarer Jesper Mortensen, som er Commercial Manager i det nyetablerede rederi World Marine Offshore.
Han suppleres af World Marine Offshore’s administrerende direktør Peter Lykke Kjeldsen: ”Vi vil gå ud i markedet med fartøjer, som er 40 pct. mere effektive end de bedste er i dag. De kan operere i op til tre meters signifikant bølgehøjde. Det vil i praksis sige, at de udvider antallet af dage, hvor der kan arbejdes på parken fra 200 til 300 i forhold til de bedste skibe i dag,” forklarer Peter Lykke Kjeldsen.
Han oplyser ydermere, at World Marine Offshore foreløbigt er i slutfasen i forhandlingerne om tre forskellige kontrakter i det nordeuropæiske område. Indtil videre vil han kun løfte sløret for, at det drejer sig om henholdsvis en kontrakt af to års varighed og henholdsvis to kontrakter, der formenlig bliver på mellem to og fem års varighed.
Han suppleres af World Marine Offshore’s administrerende direktør Peter Lykke Kjeldsen: ”Vi vil gå ud i markedet med fartøjer, som er 40 pct. mere effektive end de bedste er i dag. De kan operere i op til tre meters signifikant bølgehøjde. Det vil i praksis sige, at de udvider antallet af dage, hvor der kan arbejdes på parken fra 200 til 300 i forhold til de bedste skibe i dag,” forklarer Peter Lykke Kjeldsen.
Han oplyser ydermere, at World Marine Offshore foreløbigt er i slutfasen i forhandlingerne om tre forskellige kontrakter i det nordeuropæiske område. Indtil videre vil han kun løfte sløret for, at det drejer sig om henholdsvis en kontrakt af to års varighed og henholdsvis to kontrakter, der formenlig bliver på mellem to og fem års varighed.
Seks SWATH-trimaraner
De fartøjer, Peter Lykke Kjeldsen henviser til, er i alt seks SWATH-trimaraner (Small Waterplane Area Twin Hull), som World Marine Offshore har kontraheret ved det norske værft Fjellstrand AS. Fjellstrand har i årtier været specialiseret i bygningen af hurtiggående aluminiumskatamaraner efter HSC-koden (hurtigfærger), men har i lighed med en række andre mindre nordeuropæiske værfter nu rettet fokus på den hastigt voksende havmølleindustri. Kontrakten består af fire enheder med designbetegnelsen Windserver 24m samt to med betegnelsen Windserver 30m. Nybygningerne bliver på henholdsvis 25 m overalt med plads til 12 medsejlende servicefolk samt henholdsvis 30 m overalt med plads til 24 personer ud over fartøjernes driftsbesætninger. Hvert fartøjs fremdrift kommer til at ske fra fire Scandia motorer i et dieselmekanisk setup koblet to/to på reduktionsgear og CP-propellere. Servicefarten på alle fire motorer bliver 25 knob, mens fartøjerne designes til et ”spare-mode”, hvor tre motorer sikrer en servicefart på 18 knob. Windserver-designet er udviklet af skibsingeniør Olav Kjetil Opheim for Fjellstrand.
To operationsmodus
Fartøjerne kommer til at operere i to forskellige modus: Et letvægtsmodus, hvor faste foils på krogene sikrer rolig sejlads gennem søen ved længere sejladser. Og et ballastmodus, eller SWATH-modus, hvor ballast (havvand i ballasttanke) tvinger fartøjets primære opdrift langt ned under havoverfladen, så fartøjet bliver mindre påvirkelig over for bølger. Herved øges den signifikante bølgehøjde, som fartøjerne kan overføre montører til møllefundamenterne i. Som noget nyt inden for segmentet af mindre service- og transfer-fartøjer til havmølleindustrien bliver alle seks fartøjer bygget til mønstrede besætninger. Det vil sige at, alle i driftsbesætningen, typisk mellem to og fem mand, får adgang til egne kamre om bord. Det er ifølge Jesper Mortensen planen at besætningerne skal være mønstret i 14 dage ad gangen. Fartøjernes bunker- og storeskapacitet tillader dog maksimalt tre til fem dage ude i parken ad gangen.
Dansk flag
Jesper Mortensen oplyser, at alle seks fartøjer kommer under dansk flag i DIS (Dansk International Skibsregister). ”Da vi ønsker størst muligt fleksibilitet til at kunne arbejde uhindret over hele Nordeuropa, er dansk flag helt oplagt. Havde vi valgt f.eks. UK-flag, havde det været sværere uhindret at repositionere vores fartøjer fra f.eks. Danmark til Tyskland, hvor kravene er stort set de samme som hos de danske søfartsmyndigheder, men strengere end i England ”, forklarer han. Han oplyser i øvrigt, at han forventer at rekrutteringen af sejlende medarbejdere til rederiet kommer til at finde sted gennem tredje og fjerne kvartal i år.
Investorer fra Esbjerg
World Marine Offshore har base i Esbjerg, der regnes for offshore-hovedhavnen i Danmark – det være sig både fossilt og vedvarende. Og det nye rederi er da også et Esbjerg-rederi i forhold til gruppen af investorerne bag. Største investor er Esbjerg-virksomheden NT Offshore, som leverer services, først og fremmest management af skibe, til offshoreindustrien. Heriblandt også til havmølleindustrien, hvor NT Offshore i øjeblikket bl.a. opererer den store bil- og passagerfærge Regina Baltica som indkvarteringsfartøj på Sheringham Shoal Wind farm i UK-farvand. De øvrige to grupper af investorer er henholdsvis Søren Hygum, der driver offshorevirksomheden DOGIS A/S og Peter Toft fra Valtor Offshore A/S. Begge med adresse i Esbjerg. Endelig udgøres den tredje investorgruppe af flere lokale fiskeskippere, der har ønsket at investere fortjenesten fra de seneste års gode sildefiskeri. Mens World Marine Offshore har optioner på yderligere fire fartøjer i serien, leveres de første seks nybygninger gennem 2013. Jesper Mortensen, der lige som Peter Lykke Kjeldsen er uddannet maskinmester, har senest haft en lignende stilling hos Fred. Olsen Windcarrier, mens Peter Lykke Kjeldsen bl.a har en fortid som CFO hos Esvagt.
Læs også: