Panama-flaget skib måske på vej til frigivelse
Tre forskellige historier drager tvivl om hvorvidt skib og besætning fra Iceberg 1 vil blive løsladt i løbet af næste måned eller ej
Der verserer i øjeblikket tre forskellige historier om MV Iceberg 1, der sammen med besætningsmedlemmer fra Yemen, Indien Ghana, Sudan, Pakistan og Filippinerne, blev kapret af somaliske pirater tilbage i marts 2010, skriver Somalia Report.
Den første historie går ud på, at pårørende til søfolkene om bord har fortalt, at skibet og de 23 tilbageværende besætningsmedlemmer vil blive frigivet midt i juli. Den anden, og mere officielle historie går på, at højkommissærer fra flere af besætningsmedlemmernes hjemlande har fortalt til Somalia Report, at de ikke har hørt noget om nogen frigivelse.

Den indiske ambassadør i Dubai fortæller dog, at der har været forhandlinger.
Den tredje forklaring kommer fra piraterne selv, der til Somalia Report fortæller, at løsesumsforhandlingerne er afsluttet, og at de afventer at løsesummen på 6 millioner dollars bliver betalt. Samtidig fortæller de, at de har tilføjet flere bevæbnede vagter på skibet for at beskytte dem der skal håndtere løsesummen.
Somalia Report ser dog to grunde til, at det kan tage længere tid end de pårørende forventer.
Først og fremmest holder piraterne de tilfangetagne på land, og vil være nødt til at få dem tilbage på skibet, mens de undviger anti-pirat patruljer.
For det andet er MV Iceberg 1 skadet, og reparationer forventes ikke at finde sted indenfor den nærmeste fremtid.