APM Terminals udvider i Asien
APM Terminals åbner nyt regionalt hovedkvarter i Singapore, som skal fokusere på Sydøstasien og det indiske subkontinent
APM Terminals udvider nu i Singapore. De åbner nemlig nu et nyt regionalt hovedkvarter, der skal fokusere på Sydøstasien og det indiske subkontinents markeder. Det skal samtidig give kontoret i Shanghai mulighed for at kunne fokusere mere på de kinesiske og japanske markeder.
Asien og stillehavsområdet står i dag for næsten én ud af tre containere der bliver håndteret i APM Terminals havne.
Asien og stillehavsområdet står i dag for næsten én ud af tre containere der bliver håndteret i APM Terminals havne.
”Det nye regionale hovedkvarter i Singapore vil gøre os i stand til at kunne fokusere på terminalerne, som vi kører i det sydøstlige Asien og det indiske subkontinent, med hensigten at fortsætte med med at forbedre vores operationelle resultater. Det nye kontor vil også komme til at fokusere på forretningsudvikling inden for Syd- og Sydøstasien,” fortæller den administrerende direktør i APM Terminals, Kim Fejfer.
Asiatiske havne, herunder det indiske subkontinent, tegner sig nu for mere end halvdelen af alle globale container gennemløb, med en samlet volumen på 370 millioner teu i 2011. APM Terminals har i dag kapitalandele i 18 operative anlæg i Asien i seks lande, som håndterede 10,6 millioner teu sidste år, svarende til 31,6% af selskabets samlede container volumen. APM Terminals driver også et omfattende netværk af Asian Inland Services aktiviteter i Indien, Pakistan, Thailand, Malaysia, Vietnam, Filippinerne, Taiwan og Kina.