Nordic Bulk tester issejlads
Isfokuseret tørlastrederi vil med mere end seks gennemsejlinger i sommersæsonen 2012 for alvor teste den kommercielle holdbarhed af den alternative rute til Fjernøsten.
Danske Nordic Bulk Carriers har gennem de seneste to år taget tilløb til en storstilet satsning på fragt af gods mellem Europa og Fjernøsten via det arktiske hav nord over Rusland.
En rute der ofte kun er åben fra juli til oktober og som kan afkorte sejtiden fra den nordligste del af Europa til Japan eller det nordlige Kina med op til 20 dage og dermed giver en markant brændstofbesparelse.
Nordic Bulk Carriers var tilbage i 2010 de første til at lave en kommerciel fragt af tørlast gennem Nordøstpassagen i samarbejde med ID shipping og fulgte sidste år op med endnu en sejlads i de isfyldte farvande.
Læs Søfart fredag