23948sdkhjf

Smarte skibe kan reducere brændstofforbruget med 20 pct

ABB er ved at udvikle en komplet samling af software-produkter, som skal skære markant ned på skibes brændstofforbrug med 20 pct.
ABB's nye sofwareprodukter under den samlede betegnelse Smart Marine Integration bygger på virksomhedens ekspertise inden for marineautomation, elektriske anlæg og fremdriftssystemer til overvågning og optimering af al energiproduktion og energiforbrug under sejlads.  Omkring 90 pct. af verdenshandlen varetages af ca. 70.000 skibe, der udgør den internationale skibsfart. Brændstof er den største udgift til disse skibe. Det tegner sig for mellem 30-40 pct. af omkostningerne ved at drive et krydstogtskib og mellem 50-60 pct. for de fleste handelsskibe. Reduktion af brændstofforbruget med bare én pct. kan betyde en årlig besparelse på 50.000 USD for et mellemstort tørlastskib og 300.000 USD om året for et stort containerskib. Ganges disse med 20 bliver besparelserne betragtelige.

ABB vil opnå disse store energibesparelser gennem udvikling af en samling af softwareprodukter, der skal overvåge, kontrollere og optimere energiforbrugsprocesser under drift af fartøjer. Disse energiforbrugsprocesser er til stede i alle aspekter af skibets drift og omfatter fremdrift, belysning og HVAC-systemer (varme-, ventilations- og klimaanlæg) om bord samt eksterne energiforbrugsfaktorer som vind, bølger, havstrømme, suboptimal trim, skibets manøvredygtighed og begroning på skroget.

Som et resultat af denne omfattende viden om skibets præstationer, indsamlet og bearbejdet af det nye software, vil redere og operatører kende til hver eneste dråbe af skibets brændstof, der forbruges, og om det bliver brugt effektivt og optimalt. Denne viden skaber samtidigt bevidsthed om skibets energiforbrugsprocesser og muliggør benchmarking.

ABB betegner denne energieffektivitetskapacitet som Smart Marine Integration. Den er gjort muligt ved ABB’s erfaring inden for alle tre områder af marineteknologi; fremdriftssystemer, der driver fartøjer, de elektriske systemer, som driver dem, og de automatiserede systemer, der kontrollerer dem.
Samlet gør dette det muligt for ABB at lave såkaldte vertikalt integrerede løsninger, der indsamler og behandler data fra alle skibets komponenter og systemer, hvilket giver reder og operatør fuld indsigt i, hvordan skibet og dets energiforbrugsprocesser klarer sig. Produkt- og systempakken dækker instrumentering, kontrolsystemer, automatisering, navigationsoplysninger, rådgivningssystemer, energioptimeringssystemer, støttesystemer til besætning og operatører samt flådestyring. Desuden leveres rapporteringssystemer, der viser data og oplysninger i realtid til autoriserede brugere, fx ledende officerer.

ABB forventer, at den komplette pakke af smarte marine-integrationsprodukter vil være klar i 2015. Flere er allerede tilgængelige og har en stor indvirkning på marine-operationer. Finske Viking Line har bl.a. valgt ABB’s energimanagementsystem til marineapplikationer ”EMMA” til den nye ultra-energieffektive LNG-færge Viking Grace, der vil have næsten ingen udledning af drivhus-gasser.
 
ABB driver sine Smart Marine Integration-aktiviteter via et globalt Vessel Instrumentation and Control Center (VICO) - et videncenter, der er globalt repræsenteret. I 2011 solgte ABB i alt 350 automations-, skibsforvaltnings- og kontrolsystemer af forskellige typer til en bred vifte af fartøjer, herunder boreskibe, jack-up borerigge, offshore supportskibe og passagerskibe.

Kilde: ABB

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.126