Absalon-soldater frikendt for drab
Efterforskningen i sagen omkring bordingen af Jelbut 37, hvor to gidsler omkom, er blevet indstillet af Forsvarets Auditørkorps
Forsvarets Auditørkorps' efterforskning i sagen omkring Absalons bording af Jelbut 37 den 27. februar i år er blevet indstillet.
Ved bordingen i Adenbugten beskød Absalon fartøjet, og befriede herved 16 gidsler. Samtidig døde også to gidsler fra henholdsvis Irak og Pakistan, mens 17 somaliske pirater blev taget til fange.
Ved bordingen i Adenbugten beskød Absalon fartøjet, og befriede herved 16 gidsler. Samtidig døde også to gidsler fra henholdsvis Irak og Pakistan, mens 17 somaliske pirater blev taget til fange.
Men efter at have gennemset overvågningsbillederne fra Absalon og gennemgået forklaringerne fra de involverede personer, er det den militære anklagemyndigheds opfattelse, at alle regler og retningslinjer er fulgt i forbindelse med beskydningen og den efterfølgende bording af Jelbut 37.
Den kriminaltekniske undersøgelse konkluderer, at begge de afdøde gidsler formentlig er blevet ramt af skud, mens de befandt sig i styrerummet på Jelbut 37.
Det forhold, at finskytter fra Absalon med meget stor sikkerhed har forårsaget de to gidslers død, ændrer samtidig ikke på, at der skulle være blevet begået noget strafbart, da det konkluderes, at beskydning med henblik på at stoppe et fartøj uundgåeligt vil være forbundet med en risiko for tab af menneskeliv.
Den militære anklagemyndighed mener ikke, at der er anvendt yderligere magtanvendelse, end situationen har tilsagt, da Absalon ellers ville have været nødt til at lade fartøjet undslippe.