23948sdkhjf

IMO blåstempler AIS-symboler til navigation

International enighed om fremtidig anvendelse af AIS-symboler til navigationsformål.
IMO’s underkomité for sejladssikkerhed har godkendt en standard for anvendelsen af AIS-symboler til navigationsformål. Standarden skal imødekomme navigatørens behov for information samt give vejledning til myndigheder, der anvender denne type af AIS-symboler.

På et møde i underkomiteen for nylig vandt Danmark støtte til princippet om, at AIS-symboler til navigations-formål bør anvendes med omtanke, da ikke alle skibe kan vise symbolerne, og man ikke bør vise flere elektroniske lag af de samme informationer. Det blev endvidere besluttet at definere AIS-symboler i to kategorier for henholdsvis fysisk afmærkning, såsom en bøje, og virtuel afmærkning, der kun ses elektronisk på visse skibes udstyr. Der var desuden enighed om primært at anvende AIS-symboler til virtuel afmærkning som supplement til navigationsadvarsler i forbindelse med pludseligt opståede farer for skibsfarten. Virtuel afmærkning blev anset for hensigtsmæssig for skibe, hvis udstyr kan vise AIS-symboler til navigationsformål. For eksempel vil der kunne vises virtuelle bøjesymboler omkring et nyt vrag, indtil man får udlagt almindelige fysiske bøjer, der kan observeres visuelt af alle.

Læs et referat fra mødet, der også havde andre emner af dansk interesse på dagsordnen, på Søfartsstyrelsens hjemmeside.

Kilde: Søfartsstyrelsen
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.375