23948sdkhjf

Danica White og et søsterskib solgt til Chile

H. Folmer & Co. sælger to coastere. Bl.a Danica White, der tidligere var kapret af somaliske pirater.
H. Folmer & Co. har solgt de to coastere Danica White og Danica Red til det chilenske selskab Messrs. Transportes Maritimos Kochifas S.A. i Puerto Montt. De to coastere på 1.560 og 1.150 t.dv. er begge bygget på Sakskøbing Maskinfabrik & Staalskibsværft i henholdsvis 1985 og 1983.

Med salget af de to små tørlastskibe forsvinder et trist kapitel i nyere dansk søfartshistorie ud af landet, da Danica White gennem 2007 trak overskrifter i danske og udenlandske medier, da det blev kapret af somaliske pirater i Det Indiske Ocean 205 sømil fra Somalias kyst.

Kapringen af Danica White var den første kapring af et dansk handelsskib, som kom til offentlighedens kendskab. Siden er en efterhånden meget lang række af både danske og udenlandske handelsskibe blev kapret i Aden Bugten af somaliske pirater. Helt aktuelt er coasteren Leopard fra Shipcraft A/S i øjeblikket kapret af somaliske pirater, som indtil videre har tilbageholdt skibet og dets besætning, heriblandt to danske søfolk, i snart halvandet år.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078