23948sdkhjf

Spektakulært Titanic II-projekt genindfører tre passagerklasser

Den australske milliardær bag en moderne kopi af Titanic vil indføre klasseopdeling i krydstogtindustrien fra det 19. og 20. århundredes linertrafik.
Den australske milliardær Clive Palmer, der vil bygge en moderne kopi af atlantlineren Titanic, som i år for 100 år siden sank ud for Newfoundland, og siden er blevet udødeliggjort af ikke mindst Hollywood, har afsløret flere detaljer om sit spektakulære projekt.

Ifølge shippingavisen Tradewinds bliver Titanic II, som krydstogtskibet skal hedde, inddelt i tre klasser; første, anden og tredje. Helt i ånden af linertrafikken i det 19. og 20. århundrede, som afspejlede samtidens stærkt klasseopdelte samfund. Og som samtidigt også udgjorde eneste transatlantiske transportmulighed for både meget rige forretningsmænd, turister og fattige emigranter.

Introduktionen af tre adskilte passagerklasser i krydstogtindustrien vil af mange i dag formenlig blive betragtet som kontroversiel. Dog har der i de sidste ca. 10 år været en tendens i industrien med at udbyde særlige produkter, hvor ekstrabetalende passagerer har eksklusiv adgang til særlige områder på skibene. En udvikling, der kan ses i sammenhæng af et stærkt stigende udbud af meget billige billetter, typisk på de meget store krydstogtskibe. Nogen som radikalt har udvidet den demografiske sammensætning af dagens krydstogtspassagerer.

Selvom Titanic II skal bygges efter nutiden regler, er det ifølge Tradewinds alligevel lykkedes Deltamarin - der står for projekteringen af krydstogtskibet - at layoute det ni dæks generalarrangement fra D-dækket og op efter i henhold til Titanic’s oprindelige generalarrangement.

Clive Palmer er Australiens femte rigeste mand. Formuen har han bl.a. tjent på minedrift, football og ejendomsinvesteringer. Clive Palmer skulle angiveligt have indgået en forhåndsaftale med Jinling-værftet i Kina om bygningen af Titanic II. Værftet har aldrig tidligere bygget et stort passagerskib, og vil i øvrigt også blive det første værft i Kina til at bygge et stort internationalt krydstogtskib, hvis projektet gennemføres.
 
Læs også:
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078