23948sdkhjf

DFDS omflager tre skibe til DIS

De bedre rammebetingelser i DIS og stordriftsfordele får DFDS til at omflage tre ro/ro-skibe.
DFDS er nu klar til at omflage tre ro/ro-skibe fra svensk flag til de bedre rammebetingelser under dansk flag i DIS. Det drejer sig om Tor Begonia, der flytter register allerede i morgen tirsdag, og som samtidigt omdøbes til Begonia Seaways. Næste skib bliver Tor Freesia 3. august, som så også bliver omdøbt ifølge rederiets nye navnetradition – til Freesia Seaways. Endelig omflages Magnolia Seaways 5. september. Det sidste svensk-flagede ro/ro-skib, Selandia Seaways, ventes at følge de andre over i DIS i løbet af oktober i år.

I forbindelse med omflagningerne er der blev gennemført forhandlinger med de svenske besætningers fagforeninger om at komme med over på danske DIS-vilkår.
”Jeg er meget glad for, at der nu er enighed om vilkårene og regner med, at langt de fleste af de svenske søfarende vil ønske at følge med skibene til dansk flag. Jeg vil derfor gerne benytte lejligheden til at byde vore svenske søfarende kolleger velkommen til DFDS A/S, hvor de fremover vil være ansat,” siger Crewing Director Tom Møller til DFDS’ interne medie UPDATE.

Med omflagningen flyttes skibene driftsmæssigt fra DFDS’s svenske selskab til DFDS A/S, hvor også skibenes tekniske drift nu bliver placeret. Dermed forventer rederiet ud over de bedre rammebetingelser i DIS, også at opnå visse stordriftsfordele.
 
Læs også:
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.062