23948sdkhjf

Flere skibe sendes til ophug

Krisen giver travlhed hos skibsophugger.

 

Hos Orlas produkthandel,  er der arbejde nok til næste sommerferie. Der er nemlig en stigning i antallet af skibe som sælges til ophug. Det oplever Orla Rasmussen, der er manden bag firmaet.
 
På en uge købte han syv skibe. Blandt andet fire skibe fra det konkursramte rederi THH Shipping fra Svendborg. Skibene havde ligget oplagt siden sidste sommer, inden de blev sendt til deres sidste destination i Frederikshavn. Det gælder for eksempel tørlastskibet Oliver Stevns på 22 år og skibets ældre kollega, coasteren Anna Stevns på 37 år, der kan sige endeligt farvel til den danske handelsflåde. Også Nural Stevns og Buse Stevns skal hugges i småstykker af Orla Rasmussen, der også har købt palleskibet Livarden fra Nørresundby Rederi A/S, der er fra 1973.
 
Det er krisen der er skyld i manglen på fragt. Og det går især hårdt ud over de små skibe, der bliver oplagt og senere sendt til ophug. De klarer sig dårligere i den hårde konkurrence end de store skibe gør, forklarer Orla, der gerne køber flere af de aflagde stålmasser, som han sælger videre som skrot.
 
Selvom der sælges flere skibe til skrot, har det ikke noget betydning for prisen, siger Orla Rasmussen. Det er de internationale stålpriser der i sidste ende definerer hvor meget han kan købe skibene for, og de er ikke faldet.
 
De sidste rester af THH Shipping A/S, der ikke skal hugges op i Frederikshavn er solgt videre, til to andre rederier. Stevns Pearl er solgt til Eman Shipping Ltd fra Marshall Island i marts 2012 og Niels Stevns er solgt til de tyrkiske selskab Kilic Denizcilik Urenleri også i marts.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078