23948sdkhjf

Nye rygter om Nordsø-rute

Retablering af tidligere DFDS-rute igen i spil
Allerede sidste efterår var der gang i snakken om at retablere ruten mellem Vestnorge og Newcastle i UK. Nu har rygterne så fået ny næring, idet rederiet Nord Rederi hævder, at man har sikret sig den fornødne finansielle back-up til at gå videre med planerne. I alt skulle investorer i Norge og UK være klar til at pumpe ca. 20 mio. GBP i projektet.
Ruten mellem Bergen og Newcastle blev opgivet af DFDS (der i sin tid overtog fra Fjordline) i 2008 i kølvandet på den finansielle krise.
Men ruten havde - og har tilsyneladende - et relativt stort potentiale for så vidt angår ro/ro-trafikken og der regnes også med en pænt tilløb af passagerer. Der skal nu regnes på prognoserne før Nord Rederi vil spille ud med navn, type og størrelse på en eventuel færge til ruten.
Dog erfarer Søfart, at Nord Rederi angiveligt er i dialog om en charter af ro/pax-færgen Zeus Palace. Zeus Palace er en af flere meget store og hurtigtgående konventionelle ro/pax-færger designet af Knud E. Hansen til sydeuropæiske rederier, før meget høje bunkerpriser og økonomisk nedtur i verdensøkonomien radikalt ændrede det sydeuropæiske færgemarked. Med sine 212 m o.a. og 50.000 kW store maskineri får færgen, der senest har sejlet for Grimaldi Lines i Middelhavet, formentlig ikke problemer med det barske vintervejr i farvandet mellem Bergen og Newcastle. Noget som DFDS flere gange var udfordret af med Queen of Scandinavia.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078