P+S Werften har til fredag
Tidsfristen fastsat for det kriseramte tyske værft
Fredag er afgørelsens dag for det kriseramte værftsgruppe P + S Werften i Stralsund og Wolgast, der har ni skibe i ordre for dansk-grønlandske og tysk-engelske interesser. Ud over to færger til Scandlines (der ejers af tysk-engelske investorer) gælder det de to ARK-skibe til DFDS og fem enheder til Royal Arctic Lines.
Hvis ikke værftsgruppen inden fredag får en aftale på plads med kreditorer etc. træder betalingsstandsningen med mulig efterfølgende konkurs i kraft - og dermed vil
nybygningsordrerne også blive involveret. I hvilket omfang er i skrivende stund uafklaret.
Den nyudnævnte CEO for værftsgruppen, Rüdiger Fuchs, har bl.a. snakket med sine danske og grønlandske kunder i København i et forsøg på at forhindre konkursen, meddeles det. Et af de store problemer for P+S Werften i denne forbindelse har været de kontinuerlige forsinkelser i aflevringerne af de bestilte skibe - herunder ikke mindst de to superfærger til Scandlines.Aktuelt er det sådan, at værftet ikke ser sig i stand til at overleve 2013 ud med det garantilån på 153 mio. EUR, som EU-Kommissionen har bevilget. Og derfor skal der yderligere kapital til - eller findes en løsning med bl.a. rederierne bag de ni nybygninger.For rederiernes vedkommende er situationen næsten endnu mere kompleks, idet de meget vel risikerer, at deres kontraheringer involvers i en evt. konkurs, og dermed skal trækkes igennem den sandsynligvis langvarige behandling af sagen.Overordnet ser tyske analytikere sådan på det, at det tidligere Peene Werft i Wolgast har en fundamental sund forretningsmodel, mens man i det tidligere A.P. Møller - Mærsk-ejede Wolkswerft i Stralsund har behov for en "betydelig forretningsmæssig oprydning". Fuchs har i øvrigt kommenteret hele situationen med, at P + S Werftens problemer skyldes, at man tog for mange ordrer ind over for kort tidshorisont - ikke mindst med hensyn til de lovede afleveringsdatoer.@import url(http://soefart.dk/admin/cuteeditor/CuteEditor_Files/Style/SyntaxHighlighter.css);@import url(/code/global_admin.css);