Teekay og Erria indgår aftale
Et af verdens største selskaber indenfor transport af olie- og gasprodukter har indgået aftale med danske Erria om levering af serviceydelser for to gastankskibe
Det danske shippingselskab Erria har indgået aftale med Teekay om at varetage ”Payroll Service” for de to gas tankskibe ”Magellan Spirit” og ”Meridian Spirit”. Der er tale om to skibe som Teekay har købt af Mærsk og som forbliver i DIS.
Aftalen indebærer at Erria A/S skal stå for hyreafregning af 22 danske officerer samt indberetning til Søfartsstyrelsen, Skat og øvrige offentlige myndigheder for alle 54 søfarende om bord, skriver Erria i en meddelelse på deres hjemmeside.