23948sdkhjf

Maskinmesterskole udvikler sit internationale samarbejde

Underviser fra Aarhus Maskinmesterskole opholder sig tre måneder i Singapore, mens malaysisk underviser høster erfaringer i Aarhus. Næste skridt bliver udveksling af studerende.
Aarhus Maskinmesterskole ruster sig til den internationale valgfagslinje, som åbner fra efteråret 2013.
 
Underviser Flemming Pedersen opholder sig netop nu på Singapore Maritime Academy, og den malaysiske underviser Teo Hai Heng skal undervise på skolen i Aarhus de kommende tre måneder.
 
”Vi håber, at vi kan styrke og udvikle vores samarbejde med Singapore Maritime Academy som et element i vores målsætning om, at 75 pct. af vores studerende i 2015 har et internationalt studie- eller praktikophold som en del af deres uddannelse,” siger rektor Anders Hanberg Sørensen til Søfart.
 
Søfart mødte Flemming Pedersen på Singapore Civil Defence Forces brandøvelsesområde, hvor et hold danske studerende fra Aarhus Maskinmesterskole gennem de seneste uger har  modtaget træning i brandslukning på skibe.
 
Unikt indblik
Flemming Pedersen har opholdt sig i Singapore siden begyndelsen af oktober, og udbyttet er foreløbigt godt.
 
"Jeg får et unikt indblik i de personer, som beklæder mange af de samme positioner, som vores maskinmestre uddannes til. Det kan jeg tage med tilbage til Danmark og gøre mit til at afmystificere dem, der går og tænker, at udenlandske søfolk er mindre værd eller mindre kompetente end danske søfolk," siger Flemming Pedersen til Søfart.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.093