23948sdkhjf

Borerig skabte millionaktivitet på Hirtshals Havn

Renoveringen af boreriggen Maersk Guardian i 2011 skabte en samlet produktionsværdi på 171 mio. kr.
Grundlag for mere end 250 arbejdspladser.  Renoveringen af Maersk Guardian havde en entreprise på knapt 300 mio. kr., og der blev skabt aktiviteter for 171 mio. kr. for hele Region Nordjylland.

Det viser en undersøgelse, som Hirtshals Havn har foretaget i samarbejde med konsulentfirmaet GEMBA Seafood og Syddansk Universitet.

”Resultatet er glædeligt for hele den nordjyske region, og større end forventet. Det skaber basis for mere vækst i fremtiden for Hirtshals Havn og maritime virksomheder i området,” siger bestyrelsesformand for Hirtshals Havn Anker Laden-Andersen til Søfart.

”Vores mål med denne undersøgelse er, at den skal hjælpe med at synliggør betydningen af renoveringen af Maersk Guardian i Hirtshals Havn, både lokalt og regionalt,” fortsætter Anker Laden-Andersen.

”Vi forventer at offshore vil vokse som et nyt forretningsområde i den kommende år i samarbejde med virksomhederne på og omkring havnen og i hele Nordjylland,” fortsætter bestyrelsesformanden.
 
Hirtshals Havn var i perioden 29. april til 24. juli hjemsted for renovering og levetidsforlængelse af boreriggen Maersk Guardian.

Fayard A/S havde hovedentreprisen, som udgjorde ca. 300 mio. kr. Aktiviterterne, der blev skabt under rig-renoveringen, gav en samlet omsætning på 170, 9 mio. kr. i Region Nordjylland.
130,9 mio. kr. kommer fra virksomheder, der leverede direkte til opgaven, mens andre 23. mio. kr. kom fra underleverandører.

I de 94 dage, som Maersk Guardian befandt sig i Hirtshals, skabte renoveringen totalt set 73 årsværk i Regiin Nordjylland - det svarer til, at riggen dannede grundlag for mere end 250 mer-arbejdspladser.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.127