23948sdkhjf

Succes for dansk skibsdesign i Kina

Chefen for Grontmij i Shanghai forudser, at flere og flere skibsdesignopgaver rykker til Kina, for så er man tættere på kunderne.
Siden de første projekter blev leveret i 1998, er der i Kina bygget næsten 150 skibe efter de tegninger, som Grontmij’s danske skibs- og maskiningeniører har lavet hjemme på kontoret i København.

”I de første år forgik forretningen direkte fra Grontmij i Danmark (tidligere kendt som Carl | Bro), men grundet vores succes med vores DIAMOND bulk carrier design etablerede vi et joint venture kontor i 2002, og siden 2009 har vi haft vores eget datterselskab i Kina - Grontmij China Co. Ltd,” siger Jan Kærgaard Lang, som er chef for Grontmij’s skibsdesignafdeling i Shanghai, til Søfart.

Selvom udviklingen af nye skibsdesigns primært forgår i Danmark, forudser Jan Kærgaard Lang, at Grontmij’s kontor i Shanghai i fremtiden vil få en større betydning, også når det gælder udvikling af nye design.
 
”Det er i øjeblikket meget vanskeligt at finde skibsingeniører i Danmark, og derfor er det simpelthen nødvendigt, at vi lægger flere og flere opgaver ud til vores Shanghai-kontor, og desuden er vi her meget tættere på kunderne, som primært er de kinesiske værfter.”
 
Seneste skud på stammen er vores nye Container feederdesign som vi har valgt at kalde SEA-DRAGON (2012 er Dragens år i Kina). Erfaring med Container skibsdesign har vi hovedsageligt fra de medarbejdere, som vi har ansat fra Lindø-værftet, hvilket også er den direkte årsag til, at vi nu også har et kontor i Odense. Vi har endnu ikke landet den første kontrakt på vores nye SEA-DRAGON design, men heldigvis er der stor interesse i markedet for nye optimerede designs. 
 
”I øjeblikket er der dog noget langt mellem de gode historier, og vi kan selvfølgelig også mærke den afmatning, som har ramt hele skibsbygningsindustrien. Heldigvis er der stadig rederier, som er interesseret i vores designs, og de lave priser på nybygninger har lokket mange interesserede købere på markedet. Desuden tvinger de høje oliepriser rederne til at finde nogle nye optimerede skibe, som har et lavere forbrug og dermed en bedre indtjening,” forklarer Jan Kærgaard Lang.
Kina har længe været et betydningsfuldt marked for Grontmij, og de første designopgaver blev leveret til kinesiske værfter for snart 15 år siden.
 
De mange skibe er hovedsageligt bulk carriers og multi purposeskibe, men også en del gastankere og andre specialfartøjer.
 
DIAMOND bulk carrierne blev bygget i både en Handysize (34,000 DWT) og en Supramax version (53,000 DWT) og i alt er der bygget omkring 80 DIAMOND-nybygninger. 
 
Efterfølgeren til DIAMOND hedder SEAHORSE, hvor der indtil videre er bygget 15 skibe men mere en dobbelt så mange under bygning på hele ni forskellige værfter. Indtil videre er alle de leverede SEAHORSE af handysize størrelsen (35,000 DWT) men også nogle lidt større typer på vej (37,500 DWT) og nyeste design er en ultramax som vi kalder SEAHORSE 61 (61,000 DWT).
 
”Køberne til vores SEAHORSE og DIAMOND-skibe kommer fra hele verden, dog stadig flest fra Europa og et par enkelte danske rederier. Efterhånden er der også mange kinesiske rederier, som har fået øjnene op for kvaliteten af Grontmij’s designs,” forklarer Jan Kærgaard Lang.

Han forklarer, at selvom en potentiel køber kan opnå en betydelig økonomisk gevinst ved at forny flåden, er det alligevel ofte svært at få tingene på plads, specielt på grund af finansieringsproblemer.
 
”Desuden er det enormt vigtigt, at vi hele tiden opdaterer vores designs, så de indeholder de allernyeste tiltag, som kan superoptimere effektiviteten. Af samme årsag bliver der brugt mange penge på optimering og modelforsøg. For eksempel er der lavet model- og optimeringsforsøg på vores SEAHORSE-design i seks forskellige modelforsøgsbassiner. Det er både forsøg med optimering af skrogfacon, propellerdesign, forsøg med trim optimering og også med Energy saving devices, som nu bliver anvendt på de fleste bulk carrier nybygninger,” forklarer Jan Kærgaard Lang.
 

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078