23948sdkhjf

Diskret styr på omkostningerne

Boston Consulting Groups årlige omkostningsbenchmarkinganalyse er omgærdet af stor fortrolighed, og det er meget få oplysninger, konsulenthuset vil dele med selskaber uden for klubben af de deltagende shippingselskaber.
Et af verdens førende konsulenthuse har haft stor succes med at indsamle og analysere meget detaljeret information for driftsomkostninger ved tank-, tørlast- og containerskibe. Men analysens konklusioner og rapporter er udelukkende for de deltagende selskaber, siger Ulriks Sanders, senior partner og chef for Boston Consulting Groups globale shippingaktiviteter, der styres fra shippinghovedsædet i København.

”Vi får en masse følsomme data fra vores klienter, og vi må respektere, at er det fortroligt. Så det er en lukket fest, hvor kun de deltagende selskaber får adgang til resultatet,” siger Ulrik Sanders i et interview med Søfart.

Derfor er der et ton af fortrolighedserklæringer og juridiske aftaler forbundet med arbejdet, og det udelukker muligheden for at delagtiggøre resten af shippingverdenen i de konklusioner, der kan drages af det minutiøse arbejde. ”Det er til klubben,” lyder den eneste kommentar fra Ulrik Sanders på spørgsmål om de konklusioner, man kan udlede af studierne.

Og det er til klubbens medlemmer, at et fire mand stort team gennem de sidste fire år har leveret værdifuld indsigt i, hvordan for eksempel en dansk reder klarer sig omkostningsmæssigt, set i forhold til andre deltagende selskaber og helt ned til den allersidste findeling af omkostninger på hvert enkelt skib, og dermed været med til at finde forbedringsområder og igangsætte nye tiltag.
 
Læs hele artiklen i Søfart 
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.074