23948sdkhjf

Krigsveteraner får chancen som borebisser

Et nyt akademi satser på at omskole tidligere soldater til at arbejde i offshoreindustrien.
Nu skal krigsveteraner have muligheden for at komme ud og arbejde som olie-borebisser.
 
Næste år åbner Danish Offshore Academy et forløb, som omskoler krigsveteraner til at arbejde i offshoreindustrien. Det skriver P4 Esbjerg.
 
Initiativtager er den tidligere elitesoldat Ole Brøndum-Nielsen, og han satser på, at de tidligere soldater hurtigt kommer i job.
 
- Vi håber på, at kunne uddanne i hvert tilfælde 100 i det første år. Altså 2013. Og få dem ud i job, siger han.
 
Ole Brøndum-Nielsen fortæller, at på forløbet vil krigsveteranerne først få afklaret, hvilke muligheder deres kompetencer giver.
 
"Vi gør meget ud af hele den matchning i mellem deres eksisterende kompetencer, og den fremtid de vælger at uddanne sig imod", siger han til DR.

Efter nogle AMU-kurser er der mulighed for praktik eller et reelt job. Har veteranen mod på mere, kan han tage en to-årig akademiuddannelse, mens han arbejder.
 
Det første hold på 30 veteraner begynder i begyndelsen af næste år, men da 150 allerede har vist interesse, regner Ole Brøndum-Nielsen med, at flere hold følger.
 
Det nye akademi er et samarbejde mellem Veteranforeningen, Veteran CrossOver, Erhvervsakademi Sydvest og alle uddannelsesinstitutioner med offshore for øje i Esbjerg.
 

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094