23948sdkhjf

DFDS har indsat ny charterfærge på Kanalen

Den tidligere SeaFrance-færge Dieppe Seaways er midlertidig indsat mellem Dover og Calais inden den flyttes til Dunkirk-ruten.
DFDS har nu taget charterfærgen Dieppe Seaways i brug på Den Engelske Kanal. Færgen er øremærket DFDS’ rute mellem Dover og Dunkirk, men indtil den har gennemgået en række opgraderinger, skal den besejle ruten mellem Dover og Calais.

Herfra har DFDS nu tilbageleveret ro/pax-færgen Deal Seaways, som hidtil har samsejlet med færgen Norman Spirit, til ejeren Brittany Ferries.

Når opgraderingen af Dieppe Seaways, som koordineres med en senere planlagt dokning af færgen, er gennemført, indsættes den som planlagt på mellem Dover og Dunkirk. Herfra overflyttes så én af de tre D-klasse søsterskibe, Delft Seaways, til Dover – Calais.

Dieppe Seaways er identisk med den tidligere SeaFrance-færge SeaFrance Moliere. Færgen var, som det eneste fartøj, i charter til det nu lukkede SeaFrance, og indgik derfor ikke i konkursboet.

SeaFrances’ øvrige tre færger er overtaget af et selskab i Eurotunnel-sfæren, og opereres nu i Selskabet My Ferry Link mellem Dover – Calais i direkte konkurrence med DFDS samt rutens største operatør P&O Ferries.
 
Læs også: DFDS opruster på Den Engelske Kanal
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.088