23948sdkhjf

Stena angriber ECA-regler

Stena CEO Dan Steen Olsson frygter, at reglerne vil betyde "færgedød"
I forbindelse med Stenas 50-års jubilæum har CEO Dan Steen Olsson stillet sig i kø med andre andre prominente ro/pax-folk, for at pointere, at de kommende ECA-regler vil presse hele ro/pax-branchen nærmest ud over kanten.
 
Dan Steen Olsson siger direkte i et interview med tidsskriftet Lloyd's List, at mens en tilladt grænse på 0,5 for svovludledning (SOx) vil være spiselig, så vil den planlagte grænse opå 0,1 være fatal for mange operatører. De er simpelthen for dyre at leve op til i en - i forvejen - presset konkurrencesituation, lyder budskabet.  
 
Det er ikke hensigten med ECA-reglerne at stresse branchen, påpeger Dan Steen Olsson. Det er mere den manglende politiske forståelse for, at det vil tage branchen tid at kunne leve op til dem. Den økonomiske byrde forbundet med, at skulle efterleve ECA-reglerne vil simpelthen være så stor, at EU's ønsker om at flytte gods fra landevejene til søen vil have den stik modsatte effekt - fordi priserne for at flytte gods efter ECA-standard til søs vil blive for høje.
 
Han påpeger videre, at Stena Line, isoleret set, har foretaget hen ved 200 forskellige tiltag til at forbedre emissionsudslippet allerede og at rederiet vil fortsætte af samme kurs. Samme kurs har andre rederier også valgt, men slutlinjen er alligevel kritisk frem mod 2015, og derfor forudser Dan Steen Olsson, at Stena Line fra 2015 tvinges til at hæve sine priser pga. ECA-reglerne.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.126