23948sdkhjf

Limfjordsbro først klar efter nytår

Banedanmark udskyder genåbning af Jernbanebroen over Limfjorden til ind i det nye efter konstatering af fejlbehæftede svejsninger i reparationsarbejdet.
Banedanmarks totalentreprenør på udskiftningen af broklappen til Jernbanebroen over Limfjorden, MT Højgaard, vurderer nu, at udbedringen af fejl og mangler på broelementerne bliver så omfattende, at det udskyder genåbningen ind i det nye år.

Derfor vil Banedanmark nu først melde en ny dato for åbningen af togtrafikken ud, når udbedringen af fejl og mangler samt monteringen af broen er afsluttet og godkendt.

"De hårdtprøvede nordjyder har krav på færdige løsninger og et endeligt resultat - nemlig at der igen kan køre tog over Limfjorden. Derfor sætter vi først en ny dato, når vi har sikkerhed for, at alle fejl og mangler er udbedret, og broen er monteret, så vi kan gå i gang med de afsluttende spor- og sikringsarbejder," siger Jesper Hansen, administrerende direktør i Banedanmark.

"Jeg skal undskylde dybt over for de nordjyske togpassagerer og forsikre om, at både vi og vores totalentreprenør har sat alle kræfter ind og fortsætter fokuseret frem til genåbningen af jernbanebroen," siger Jesper Hansen.

Ifølge Henning Schultz, divisionsdirektør i MT Højgaard, er det problemer med svejsningerne, der er baggrund for den yderligere forsinkelse.

"Vi har for nyligt konstateret et usædvanligt stort antal fejl i svejsningerne på broen, hvilket gør, at følgearbejdet er blevet udvidet, så produktet lever op til de stillede krav. Derfor kan vi desværre ikke følge den planlagte tidsplan. Vi arbejder meget fokuseret på at få projektet afsluttet og afleveret så hurtigt som muligt uden at gå på kompromis med kvaliteten," forklarer Henning Schultz.

I et interview til Ingeniørens netavis i går uddybede Henning Schultz endvidere, at antallet af fejl i svejsningerne ligger langt over hvad man tidligere har set. Faktisk er der så mange steder, der skal svejses om, at entreprenøren har valgt at sandblæse og ommale hele broklappen.

Her oplyser Henning Schultz ligeledes, at årsagen til hele miseren skal findes i Polen, hvor MT Højgaard bestilte broklappen og specificerede hvilke standarder den skulle leve op til.Kilde: Banedanmark og ing.dk
 
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078