23948sdkhjf

Mary Arctica på vej mod antarktisk rekordrejse

Royal Arctic Lines-skibet skal 60 dage til Sydpolen
Kontrakten på at sejle den nu nedlagte britiske base Halley Research Station til Sydafrika betyder, at Mary Arctica sætter personligt rekord på sin tredje rejse til Sydpolen.
 
"Skibet er just nu på vej til Cape Town med forventet ankomst 27. november, hvorefter man laster gods til andre stationer og skifter besætning," fortæller driftchef Jens Boye fra RAL.
 
"Den nye besætning får så en lang julerejse til Sydpolen, inden man returnerer til Cape Town ca. 1. februar, hvor den anden besætning så tager over, for at sejle skibet hjem igen. Det er i øvrigt briterne selv, der har besluttet, at skibet skal sejle den nedtagne base (alt skal væk fra Sydpolen) til Cape Town, i stedet for til UK, selv om vi ville komme lige forbi. Men det hænger nok sammen med, at resterne af basen har vis værdi i Sydafrika og ikke i UK," slutter han.
 
For at  holde fragtbehovet til og fra Grønland stangen har RAL i øvrigt indchartret skibet Florentia, der tidligere bl.a. har været ejet af Eimskip som Bruarfoss. Skibet har dog haft en omskiftelig karriere med ikke færre end 7 ejer og / eller navneskifter siden 2000.
RAL har faktisk oplevet en vis tilbageholdenhed hos operatørerne med at chartre skibe ud til Grønlands-farten, efter at charterskibet Vega Sagittarius gik på grund på et skær. Det er så vist især assurance-baglandet, der rømmer sig, når der sendes forespørgsler ud.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.188