23948sdkhjf

Ny bestyrelsesformand i Seapress

Forlaget Seapress styrker sit strategiske forretningsarbejde med indsættelsen af den anerkendte søretsadvokat Henrik Kleis som formand.
Advokat Henrik Kleis, som er partner i det aarhusianske advokatfirma Delacour Dania, er indtrådt som bestyrelsesformand for forlaget Seapress, der producerer nærværende avis Søfart.
 
Henrik Kleis har stor indsigt i den maritime branche, idet han bl.a. har Sø- og transportret som forretningsområde, ligesom han har et vidt forgrenet netværk inden for både den maritime forretningsverden og transportbranchen i øvrigt. Han er således involveret i en lang række nationale og internationale netværk, bl.a. er han formand for Aarhus Transport Group ATG, medlem af Europas Maritime Udviklingscenter EMUC, bestyrelsesmedlem i Assens Skibsværft og medlem af The Danish-UK Chamber of Commerce bare for at nævne nogle få af hans mange netværksaktiviteter.
 
”Vi er meget glade for, at Henrik Kleis påtager sig hvervet som bestyrelsesformand for os,” siger Søren Kjær, administrerende direktør for Seapress.
 
”Det betyder, at vi har fået en rigtig dygtig sparringspartner. Det er nødvendigt for os at have en professionel bestyrelse for at kunne skabe vækst i virksomheden. Vi vil arbejde målrettet på at øge antallet af abonnenter, og det arbejde kan vi nu koncentrere os endnu bedre om med Henriks tilstedeværelse,” siger Søren Kjær.
 
Henrik Kleis glæder sig især til det strategiske udviklingsarbejde, for et specialmedie som Søfart har efter hans mening stadig masser af muligheder trods den øgede konkurrence på mediemarkedet.
 
”Jeg har efterhånden stor indsigt i den maritime branche og har også mine klare holdninger til medier, så det skal blive spændende at være med til at udvikle Seapress og Søfart i den rigtige retning,” siger Henrik Kleis.
 
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079