Emma Mærsk bugseres til værft på Sicilien
Mærsk-ejede Svitzer hyrer stort ankerhåndteringsfartøj til forhaling af Emma Mærsk.
Maersk Line’s Emma Mærsk er nu under bugsering fra Suez til Fincantieri-gruppens værft i Palermo på Sicilien.
Forhalingen af den 15.500 TEU store Emma Mærsk, som 2. februar pludselig tog vand ind via et thrusterrør, bliver udført af A. P. Møller – Mærsks datterselskab Svitzer. Til den krævende opgave har Svitzer chartret den 205 ton pæletræks kraftige AHTS’er (offshore ankerhåndteringsfartøj) Fairmounth Alpine fra det hollandske Fairmount Marine.
Reparationerne af Emma Mærsk ved værftet på Sicilien kommer ifølge Maersk Line til at ske ved kaj, hvorfor det knapt 400 m lange og godt 56 m brede skib altså ikke skal dokkes.
Ud over en fortsat undersøgelse af, hvad der forårsagede vandindtrængningen, skal værftsopholdet bruges til at udbedre skaderne på skibet, hvilket bl.a. indebærer en langsom og kontrolleret udtørring af maskinrummet. Hele operationen sker med tilstedeværelse af ABS (American Bureau of Shipping), som har klaset Emma Mærsk.
Emma Mærsk havde 6.425 containere om bord, da ulykken indtraf. Lasten er blevet fjernet inden forhalingen til værftet.

Læs også: