Dansk satellit på vej i rummet
Aalborg Universitet og Søfartsstyrelsen bag AIS-satellit
På mandag opsendes fra Chennai i Indien den første (officielle) danske AIS-satellit. Det sker om bord på en indisk raket. Satellitten er bygget og opsendes som et led i vækstplanen for Det Blå Danmark, og fungerer som et pilotprojekt.
Ifølge ansvarlig vicedirektør hos Søfartsstyrelsen, FrancisZachariae, er der tale om en potentiel væsentlig forbedring af sejlssikkerheden i arktiske farvande, hvor der pt. ikke er almindelig AIS-dækning. I så fald kun i meget begrænsede lokale områder som f.eks. Nuuk Fjord.
Satellitten der nu sendes op fylder kun 10 X 10 X 10 cm og vejer under 1 kg. Det er anden gang, at Aalborg Universitet står bag bygningen af en AIS-satellit, idet man tidligere har opsendt en prototype fra svensk territorium. Med markant succes i øvrigt.