23948sdkhjf

Bornholmere skal lære af Grenaa Havn

Virksomheder på Bornholm skal blandt andet lære af det samarbejde, som servicevirksomheder har i Grenaa Havn.
Den 5. marts holder det nystartede Bornholms Maritime Udviklingscenter, BMUC, et kick-off arrangement, hvor virksomheder og andre interesserede blandt andet kan høre, hvordan bornholmerne skal lære af Grenaa Havns gode erfaringer med havvindmøller.
 
”Grenå havn gør det knaldgodt, og jeg tror, virksomhederne på Bornholm synes, det er spændende at høre, hvordan mange servicevirksomheder i Grenaa er gået sammen og tager en aktiv del i de havnerelaterede opgaver. Jeg er sikker på, at der ligger nogle samarbejdsmuligheder, som vi skal have øjnene op for,” siger Lone Reppien Thomsen, koordinator for BMUC.
 
Under temaet ”Havnen som vækstgenerator” skal blandt andre adm. direktør for Grenaa Havn, Henning Laursen og direktør for DJURS Wind Power, Lene Skovgaard Sørensen, tale.
 
Formålet med kick-off arrangementet er også, at gøre bornholmerne opmærksomme på, at de siden oktober sidste år har haft et af Europas maritime udviklingscenter. 
 
Mål: flere krydstogtskibe
”Vi vil gerne blive endnu bedre til krydstogtturisme, og derfor har vi inviteret foredragsholdere, som fx General Manager Cruise Cordination hos Maersk Broker Agency, Christian Lund, der forhåbentlig kan inspirere os til, hvordan vi kan gøre det endnu bedre. Hvad er det fx for nogle servicer, vi skal tilbyde,” siger Lone Reppien Thomsen.
 
Derudover håber hun også, at arrangementet vil få nogle ideer frem hos virksomhederne til at udvikle krydstogtturismen på Bornholm.
 
Kick-off arrangementet finder sted den 5. marts i Bright Park Bornholm.
 
Læs også
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078