23948sdkhjf

Dårligt vejr er en god forretning for Køge Havn

Køge Havn er kommet godt fra start i 2013 med en omsætning, der ligger knapt 35 procent over sidste år.
Mens mange danskere efterhånden længes efter forår, får sne og kulde smilene frem i Køge Havn. Havnen får nemlig store mængder vejsalt ind, når temperaturen er under frysepunktet, og det er godt for forretningen, hvor omsætningen i januar ligger 35 procent over januar 2012.
 
”Når der er sådan et dejligt let frostvejr - og gerne med sne, så ved vi, at der kommer mere salt. Alligevel vil jeg sige, at mængderne i år har overrasket os lidt,” siger direktør i Køge Havn, Thomas Elm Kampmann.
 
I øjeblikket er det hovedsageligt vejslat og biomasse, som skibene kommer sejlende med til Køge, men det går også godt i havnen, når det ikke er frostvejr. De sidste ti år er omsætninger nemlig steget med over 150 procent, og ifølge Thomas Elm Kampmann er den eneste begrænsning for mere vækst, at havnen ikke har plads nok. Derfor er der også en udvidelse i gang, som ender med at give 1.200 nye kajmeter.
 
”Vi kommer først til rigtigt at vækste, når vi kan tage de nye arealer i brug ved Køge Jorddepot. Startende fra om fem til syv år, skal vi gerne vækste med 100 procent over en otte-årige periode,” siger Thomas Elm Kampmann.
 
Læs også: Køge Havn har succes
 
To skibe i kø
På grund af pladsmangel ligger to skibe med henholdsvis salt og skrot og venter på at komme ind i Køge Havn, og derfor arbejder havnearbejdere og kraner i øjeblikket på højtryk for at tømme de skibe, der ligger i havnen.
 
”Det betyder ikke noget, at de skal vente, for de kommer ind i løbet af dagen, og så har de ventet et døgns tid,” siger Thomas Elm Kampmann.
 
Han understreger, at det er sjældent, at der ligger skibe og venter på at komme ind i havnen.
 
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079