23948sdkhjf

Maersk Oil klar til olieudvinding fra Balloch-feltet til april

8.000 tønder råolie vil fra april dagligt kunne hentes op fra Balloch-feltet, som Maersk Oil UK netop har sikret sig den endelige udvindingstilladelse til.
Maersk Oil UK har sikret sig udvindingstilladelsen for Balloch-feltet, godt 120 sømil øst for Aberdeen. Balloch-feltet, som Maersk Oil har det fulde udvindingsret til, blev opdaget i 2010. Samtidigt er feltet placeret tæt på Maersk Oil’s meget succesfulde Dumbarton-felt.

Udvindingen fra Balloch-feltet vil ifølge Maersk Oil ske fra foreløbigt én brønd til rederiets FPSO (Floating Production Storage and Offloading-fartøj) Global Producer III, som allerede er beskæftiget i området på henholdsvis Dumbarton- og Lochranza-felterne.

Den første, af på længere sigt, to brønde ventes ibrugtaget til april, hvorfra det forventede daglige udbytte er omkring 8.000 tønder råolie.

Maersk Oil anslår den samlede forekomst fra de to brønde at være i størrelsesordnen ni millioner tønder.

Investeringen i de to brønde ventes at løbe op i omkring 150 mio. GBR.

Læs også:
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.063