DONG vil frasælge ikke-kerneaktiviteter
DONG Energis årsregnskab puster nu liv i spekulationerne om frasalg af A2SEA.
Der har tidligere været spekulationer om, at Dong Energi vil frasælge sin aktieandel i rederiet A2SEA, og med udmeldingen i årsrapporten, om at selskabet vil frasælge ikke-kerneaktiviteter, puster DONG Energy nu selv liv i spekulationerne.
”For at genetablere et solidt økonomisk fundament for den fortsatte vækst, har vi iværksat en omfattende handlingsplan, der bl.a. omfatter frasalg af ikke-kerneaktiver, reduktion af omkostninger og tilførsel af yderligere egenkapital på minimum 6-8 milliarder kroner," siger adm. direktør i DONG Energy, Henrik Poulsen i en pressemeddelelse.
DONG Energy ejer i dag 51 procent af aktierne i A2SEA, mens resten ejes af Siemens Wind Power.
Læs også: A2SEA dykkede i 2012