23948sdkhjf

Første Søfart-udgivelse på engelsk

Magasinet built. går i dybden med en række nybygningsportrætter i internationalt format. Med Søfart i dag.
Søfart leverer i dag det nye magasin built. 13# - Danish Newbuilding Annual.

”Set fra et kommercielt synspunkt er built. en nyskabelse for annoncører og andre virksomheder, der ønsker at synliggøre sig i et professionelt maritimt medie. Vi er stolte over, at vi med built. kan bryste os med at udgive Søfarts første publikation på engelsk,” siger administrerende direktør Søren Kjær fra Seapress, der producerer Søfart for Foreningen til Søfartens Fremme.

”Magasinet er også en service for foreningens mange medlemmer,” fortsætter Søren Kjær.

”Vi er overbeviste om, at det vil vække interesse både blandt de danske virksomheder med en international kontaktflade samt blandt udenlandske virksomheder, der har interesser i Det Blå Danmark. Magasinet er en del af Søfarts overordnede strategi, hvor vi ønsker at udvide vores platforme og vækste på flere områder. Vi ønsker at give vores læsere og annoncører det bedste og stærkeste danske maritime medie til kommunikation og markedsføring." 

Med built. har Søfart således den velkendte ugentlige avis, syv-otte årlige tematillæg, et årligt nybygningsmagasin, Dansk Illustreret Skibsliste, den daglige nyhedsdækning på soefart.dk, vores egen Søfart-profil på Facebook og det daglige nyhedsbrev.

”Vi giver med vores udvidede medieplatform annoncørerne nye muligheder for at kombinere trykt og netbaseret markedsføring – for dermed at nå nye segmenter og markeder,” siger Søren Kjær.

Built. er udviklet ud fra en idé, som Søfarts journalist Søren Lund Hviid har skabt – at udgive et magasin, hvor vi samler en række spændende nybygninger. Mange af disse nybygninger har været bragt og beskrevet i Søfart gennem det foregående år, men i built. samles de og udbygges med endnu flere informationer, fakta, billeder osv. Den høje trykkvalitet og det overskuelige layout giver læseren den bedste oplevelse af de mange flotte billeder og artikler.

”Vi ønsker at takke virksomheder og annoncører, der har bidraget til produktionen af det nye magasin. Vi glæder os allerede til næste års udgivelse,” siger Søren Kjær.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078