23948sdkhjf

Morten Østergaard vil udvikle HF-søfartsuddannelsen

På trods af høje frafaldt tal, vil uddannelsesminister Morten Østergaard (R) satse på HF-Søfartsuddannelsen og udvikle den.
Elever på HF-søfartsuddannelsen er glade for den tre-årige uddannelses kombination af almindelig HF og søfartsuddannelse, men der er plads til at udvikle uddannelsen, så den tiltrækker og fastholder endnu flere unge. Uddannelsen oplevede nemlig et frafald på 63 procent i 2012, viser en evaluering af HF-søfartsuddannelsen, som Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) har udarbejdet for Styrelsen for Videregående Uddannelser og Uddannelsesstøtte.
 
”Jeg har læst evalueringen med stor interesse og er glad for, at de studerende er tilfredse med væsentlige elementer i uddannelsen. Jeg hæfter mig også ved, at uddannelsen på flere områder kan blive bedre og dermed appellere endnu bredere. Blandt andet er det vigtigt, at flere elever gennemfører og videreuddanner sig på baggrund af uddannelsen og at den i højere grad bygger bro til relevante videregående uddannelser. I samarbejde med de relevante parter vil vi nu undersøge, hvordan vi bedst udvikler HF-søfartsuddannelsen, så endnu flere unge ser den som et godt springbræt til en karriere til søs eller på land,” siger Morten Østergaard.
 
Eleverne er især tilfredse med uddannelsens længde på tre år, som giver mere tid til skriftlige afleveringer end på en traditionel HF-uddannelse. I 2012 gennemførte 63 studerende uddannelsen, der kan tages i Marstal, Svendborg og Frederikshavn.
 
Skal sigte mod hele Det Blå Danmark
Efter evalueringen er der en ny målsætning for uddannelsen, som skal være klar til studiestart i 2014. Udviklingen af uddannelsen skal sørge for, at flere af HF-søfartseleverne gennemfører og videreuddanner sig på baggrund af uddannelsen, uddannelsen får et bredere sigte mod beskæftigelse i Det Blå Danmark som helhed og ikke kun sigter på en karriere til søs, og at uddannelsen kan struktureres, så den bedre bygger bro til relevante videregående uddannelser, giver mere merit og bidrager til, at de unge bliver tidligere færdige med deres uddannelse.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078