23948sdkhjf

Kineserne slår triple-E

Maersk Line får ikke umiddelbart lov til at have rekorden for verdens største containerskib længe, før kineserne i 2014 overhaler.
Den 28. juni modtager Maersk Line verdens største containerskib på 18.000 TEU (tyvefodscontainere), men rekorden i antal TEU får Maersk Line ikke lov til at have længe. Ifølge flere internationale maritime medier har det kinesiske rederi China Shipping Container Lines (CSCL) nemlig bestilt fem containerskibe på 18.400 TEU, der ifølge planen leveres i første halvår af 2014.
 
Det bliver det sydkoreanske værft Hyundai Heavy Industries (HHI), der skal bygge skibene – efter hård konkurrence om ordren med ligeledes koreanske Samsung og Daewoo, der bygger Triple-E. HHI-skibene anslås at koste cirka 140 millioner USD stykket, mens prisen for Triple-E-skibene angives i medierne til cirka 190 millioner USD. stykket. Prissætningen er dog usikker og indeholder f.eks. intet om graden af udstyr om bord.
 
Tungere læsset
Det er kun i anslået kapacitet, at CSCL’s containerskibe tilsyneladende kommer til at slå Triple-E. CSCL’s kommende skibe bliver, ligesom Triple-E, 400 meter lange. Og mens CSCL’s nye skibe bliver 58,6 meter brede, er Triple-E skibene 59 meter brede. Med til historien hører videre, at Maersk Line har haft tradition for at nedgradere kapaciteten på sine enheder, mens konkurrenterne gerne vælger den modsatte vej – rent marketingsmæssigt - at opgradere dem til det absolutte maksimum.
 
Så hvem, der er størst på papiret og på søen, vil man bl.a. kunne få et hint om, når Søfart snart bringer et portræt af verdens største containerskibe. Med udgangspunkt i nummer et i serien på 20 – M/S Mærsk Mc-Kinney Møller.
 
Læs også:
 
 
 
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078