23948sdkhjf

Danmark vil fortsætte aktiv indsats i IMO

Som led i regeringens vækstplan for Det Blå Danmark har Danmark netop ansøgt om at fortsætte i IMO Council.
Den danske ambassadør i London, Anne Hedensted Steffensen, har netop overrakt det danske kandidatur til Rådet i FN’s søfartsorganisation (IMO Council) for perioden 2014-2016. Danmark har siden 2001 siddet i IMO Council, som er det højeste råd i IMO. Danmarks støtte til og interesse for arbejdet i IMO skyldes blandt andet regeringens Vækstplan for Det Blå Danmark. I planen peger regeringen på, at Danmark fortsat vil arbejde for kvalitetsskibsfart internationalt. 

Danske mærkesager
I IMO arbejder Danmark blandt andet for global regulering inden for at fremme høje standarder, grønnere skibsfart, sikker sejlads i arktiske områder og bedre beskyttelse af den søfarende, herunder i forbindelse med pirateri, tiltag i forhold til søfartens klimabelastning og sejlads i arktiske områder.

Dansk kandidatur blev vel modtaget
Det danske kandidatur blev vel modtaget af IMO’s generalsekretær Koji Sekimizu, der udtrykte sin anerkendelse af den danske indsat i IMO. Sekimizu ser frem til endnu et kampvalg til det øverste råd i IMO. Erfaringerne fra 2011 viser, at der er rift om de 20 pladser i den gruppe, Danmark stiller op i. Selve afstemningen foregår på generalforsamlingen i november 2013. 

Der er valg til IMO Council hvert andet år. Danmark stillede op første gang i 2001 og er siden blevet genvalgt.
IMO Council har 40 medlemmer fordelt på tre grupper, og det er her de mere strategiske og politiske maritime emner drøftes.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.073