Færgeforlig giver to millioner til Aalborg Kommune
Aalborg Kommune får to millioner kr. af Havecon Consulting i forliget om færgelejerne ved Egholm-overfarten.
Det forlig, som Aalborg Kommune har indgået med det rådgivende ingeniørfirma Havecon Consulting omkring den projekterende del af arbejdet med færgelejerne ved Egholm-overfarten, giver kommunen to millioner kroner. Beløbet har hidtil været hemmeligholdt, men er blevet offentligt, efter Nordjyske har søgt aktindsigt i sagen.
Forliget betyder, at kommunen nu kan komme i videre i sagen og få genoprettet de ødelagte færgelejer. Opgaven forventes at komme i udbud inden sommer, og hvis alt går efter planen, kan skaderne være udbedret i slutningen af november, så Egholm II, der har ikke sejlet siden september 2011, igen kan komme I drift.
Hjælp i sag mod Hoffmann
Udover de to millioner kroner består forliget også af 50.000 kroner som Havecon Consulting betaler Aalborg Kommune for udgifterne til syn og skøn. Derudover har Havecon Consulting indvilliget i gratis at bistå kommunen i voldgiftsagen mod den udførende entreprenør Hoffmann.
Læs også: Voldgiftssag på vej om Egholm-overfarten
De samlede udgifter til færgelejerne og en bølgebryder forventes at løbe op i 6,7 millioner kroner for kommunen, når forliget med Havecon Consulting er modregnet.
Kilde: Nordjyske
Læs også: Løsning på vej om Egholm-overfarten