Rabat på Triple-E efter kinesisk kontrahering
DSME-værftet i Sydkorea giver i alt 100 mio. USD rabat på Maersk Lines 20 Triple-E skibe.
Maersk Line får en rabat på i alt 100 mio. USD i den samlede pris for de i alt 20 Triple-E containerskibe, rederiet får leveret fra DSME i Sydkorea frem til medio 2015, erfarer shippingavisen TradeWinds.
En talsmand fra Maersk Line bekræfter overfor TradeWinds, at der er forhandlet en prisreduktion mellem de to parter. Forhandlingen er angiveligt sket efter, at China Shipping Container Lines for nylig kontraherede en serie på fem 18.400 TEU containerskibe hos Hyundai Heavy Industries til en stykpris på 140 mio. USD. Til sammenligning er de første ti Triple-E'ere kontraherede til en stykpris på 190 mio. USD, mens de resterende 10 angiveligt skulle koste 185 mio. USD stykket.
Når China Shipping Container Lines’ nye containerskibsserie bliver leveret næste år vil den i antallet af 20 fods containere (TEU) overgå Triple-E med knapt 200. Dermed når Maersk Line kun at være det rederi i verden med de største containerskibe i knapt et år, fra den første Triple-E, Mærsk Mc-Kinney Møller, leveres til sommer, til rekorden overgår til China Shipping Container Lines. I øjeblikket holdes rekorden af franske CMA CGM med deres 16.020 TEU Explorer-klasse, hvor første enhed hedder CMA CGM Marco Polo.

Læs også: