23948sdkhjf

Mange vil have MAN B&Ws G-serie

Emissionskrav og høje bunkerpriser skaber marked for MAN Diesel & Turbos ultra-long-stroke G-motorserie.
MAN Diesel & Turbo har nu op imod 200 af sine nye ultra-long-stroke motorer i G-serien i ordre. Seneste ordre på den bunkerbesparende motorserie er til fire 113.000 t.dv. LR produkttankskibe, som Teekay Tankers sidste måned kontraherede hos STX Offshore & Shipbuilding i Sydkorea. Ordren indeholder optioner på op til yderligere 12 skibe. Hvert af skibene, der leveres fra anden halvdel af 2015, udstyres med MAN B&W G60ME-C hovedmotor.

”I den seneste tid har markedet stræbt efter at optimere fremdrivningseffektiviteten ved at anvende større propellere og hovedmotorer med lavere omdrejninger. Samtidigt er bunkeroptimering blevet opprioriteret. Vi oplever, at store nye handelsskibe i stadig større grad bliver kompatible med større propellerdiametre via modifikation af designet i agterskibenes linjer, hvilket baner vejen for øget effektivitet. Det er her vores nye G-type serie spiller en rolle,” siger Ole Grøne, Senior Vice President Low Speed Sales and Promotions, MAN Diesel & Turbo.

MAN Diesel & Turbo har lige nu knapt 200 motorer i G-serien i ordre, spredt over et bredt spekter af skibstyper. Ifølge motorproducenten er det den hurtigste markedsudbredelse af en ny motortype, de nogensinde har oplevet.

MAN Diesel & Turbo præsenterede første gang G-serien på markedet i oktober 2010 med G80ME-C9. Efterfølgende blev ultra-long-stroke-programmet udvidet med G70ME-C9, G60ME-C9, G50ME-B9, G45ME-B9 og G40ME-B9. Hovedprincippet i serien er en videreudvikling af MAN Diesel & Turbo’s large-bore Mark 9-serie, introduceret tilbage i 2006.

G80erens større slaglængde resulterer i et lavere antal omdrejninger i minuttet på propellerakslen/propelleren: en reduktion fra 78 rpm for en S80-motor til 68 rpm for en G80-motor. Den lavere optimale belastning af motoren giver mulighed for at anvende større propellere, som ultimativt bevirker en mere energieffektiv fremdrift, medvirkende til lavere bunkerforbrug og CO2-udledning.

Nogle af de første nybygninger, der får MAN Diesel & Turbos nye G50ME-B9 motorer ud at sejle, bliver D/S Nordens foreløbigt to handysize produkttankskibe i ordre hos Guangzhou Shipyard i Kina til levering næste år.

Læs også:
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078