D/S Norden med lavere indtjening
Driftsresultatet for første kvartal af 2012 i rederiet Norden viste en vigende driftsindtjening i et tørlastmarked præget af overkapacitet og lave fragtrater.
Vendepunktet for et trængt tørlastmarked kom ikke i de første tre måneder af 2013. Det signalerer rederiets Nordens, Danmarks største tørlastrederi, seneste kvartalsregnskab, som viser en faldende driftsresultat på 10 millioner USD set i forhold til indtjeningen på 50 millioner USD i første kvartal af 2012.
Tørlastmarkedet er fortsat præget af overkapacitet og lave rater, mens rateniveauet i produkttankmarkedet lå over forventningerne, skriver selskabet og tilføjer at kvartalsresultatet blev yderligere påvirket af negativt af positionering af skibe til den sydamerikanske kornsæson.
Som følge af lavere indtjening blev resultatet af den primære drift efter nedskrivninger på minus 7 millioner USD, mens periodens resultat efter skat blev minus 11 million USD, sammenlignet med det dundrende underskud i første kvartal 2012 på 256 millioner USD.
Den store fremgang på bundlinjen skyldes langt mindre nedskrivninger på flådeværdien. Rederiet skriver at de foregående års kraftige fald i skibsværdierne nu er fladet ud, og værdien af egne skibe, der var ejet i hele perioden, faldt med blot en procent i løbet af kvartalet og på niveau med den almindelige afskrivning.
Norden fastholder forventningerne til årets resultat med et driftsresultat (EBITDA) på koncernniveau på USD 15-45 mio.