23948sdkhjf

Ny shippinguddannelse i Esbjerg

Danmarks Skibsmæglerforening, Erhvervsakademi Sydvest og Rybners er gået sammen om en ny shippinguddannelse – Shippinguddannelsen i Esbjerg.
Partnerne har ønsket at tilrettelægge uddannelsen med et højt fagligt indhold og samtidig vil man give eleverne mulighed for at komme videre i det danske uddannelsessystem. 

Det er ret banebrydende at kombinere en erhvervsuddannelse med en akademiuddannelse, men vi ser frem til at præsentere elever og virksomheder for et meget højt og specialiseret uddannelsesniveau, lyder det fra planlæggerne.

”Med den nye opbygning af shippinguddannelsen er der nu en uddannelse, der dels er fagligt bred, men samtidig bringer eleverne op på et endnu højere teoretisk niveau og med adgang til de videregående uddannelser. Opbygningen og indholdet er målrettet erhvervets ønsker og behov, og vi er meget glade for resultatet. Samarbejdet imellem branchen og skolerne har været meget positivt og viser, hvilke gode resultater der kan opnås i at godt samarbejde til gavn for fremtidens shippingmedarbejdere og dansk shipping,” siger Allan Houtved, Direktør i Danmarks Skibsmæglerforening ifølge en pressemeddelelse.

Den nye model indeholder de obligatoriske fag på Kontoruddannelse med speciale i spedition og shipping. Fagene ligger over en syv ugers periode, og giver i højere grad mulighed for faglig fordybelse, bedre teoretisk indlæring og networking. 

Fag: 
Introduktion til shipping
Generel shipping
Sø linjetransport
Sø trampfart

Sammen med erhvervsuddannelsen får eleverne mulighed for at søge optagelse på Akademiuddannelsen i International Transport og Logistik på Erhvervsakademi Sydvest og følge seks fag, der tilsammen giver en fuld akademiuddannelse. Eleverne har efterfølgende mulighed for at læse en diplomuddannelse. 

De seks fag er:
Logistik
Transport og Warehouse Magement
Transportjura
Økonomi
Supply Chain Mangement (SCM)
Ledelse i Praksis

Underviserne på Shippinguddannelsen er specialister inden for shipping- og juraområdet, ligesom der i høj grad fokuseres på, at virksomhederne i branchen bidrager med deres viden og kompetencer. 

Eleverne er i løbet af de syv uger indkvarteret på Hermitage, som er skolehjemmet i Esbjerg. 

Uddannelsen er en toårig erhvervsuddannelse, og optagelseskravet er HG, HHx eller anden gymnasial uddannelse suppleret med fag fra HG eller HHx. Derudover skal der være indgået en uddannelsesaftale mellem elev og virksomhed. 

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.087