23948sdkhjf

18.000-TEU'ere skubber til havne og linjefarter

Megaskibene kræver nye investeringer i havne verden over
Det er en kendt sag, at de store internationale megahubs løbende må opgradere deres kapacitet i takt med, at de store containeroperatører sender stadigt større skibe ud at sejle. Og den snarlige tilsynekomst af skibe i 18.000 TEU-klassen er ikke mindst med til at understrege det scenarie. 
 
Generelt er problemet tresidigt, idet de store skibe dels kræver meget kajplads (behovet for at skaffe plads i op til et døgn for et skib på godt 400 meter er i sig selv et problem ), dels skal havnene have tilstrækkelig med vanddybde (mindst 14 - 15 meter) og endelige skal havnenes krankapacitet helst række langt. I tilfældet med f.eks. Maersk Lines Triple-E skibe snakker vi 23 containere i dybden, hvis man ikke skal enten vende skibet i havn eller lastplanlægge sig ud af det problem.
 
Men nye analyser fra analysefirmaet Drewry viser også, at de store skibe ikke kun udgør et isoleret problem for de hubs, der skal lægge kajplads til dem. De udgør også et problem for de havne i "anden række", der i dag serviceres af skibe under 16.000, 13.000 og 10.000-klasserne, der i dag benyttes på de store øst-vest-linjer.  
 
Sidstnævnte enheder (især skibene i ca. 10.000 TEU-klassen) vil blive skubbet ud af de store ruter og ud på andre farter i takt med af Maersk Line og andre aktører som kinesiske CSCL får leveret deres nye megaenheder. Og det betyder behov for nye opgraderinger i en række havne, der i dag tager skibe op til typisk 6.000 TEU.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094